Et kort par 3 hul der forsvarer sig med vand langs højre side og greenbunkere i venstre. Tag et ekstra kig på flagplaceringen, for green er dyb, og med vinden i ryggen er længdekontrol afgørende for at få et realistisk put for birdie. Hvis man af respekt for vandet ender i sandet til venstre for green, venter der et bunkerslag mod hullet med søen som faretruende baggrund.